“Ørnene havde frygtet denne kamp, da de ugen forinden havde set de døde fyre massakrere det forsvarende mesterhold. Derfor valgte holdet noget overraskende at beholde guldet i kisten for at have råd til forstærkninger, hvis Ørnene skulle lide flere tab.

Elverne var nemlig i forvejen 13 mand klar til kamp. Og de havde ikke engang et handicap imod sig, da en dobbelt-niggling lineelf var blevet fyret inden kampen. Men alligevel var det som om holdet blev ramt af en virus. Begge holdets niggling spillere blev pludselig syge inden kampstart, og så var der kun 11 tyndknoglede og lettere knæ-rystende elvere på banen.

Dommeren var dog heldigvis med elverne, og de udøde fik udvist en mand allerede inden de forsøgte at samle bolden op. De lynhurtige Ørne fløj derefter i bogstavligste forstand over mumierne og lagde et tungt pres. Det gav efterfølgende en bolderobring, og kunne elverne trække tiden.

Vejret var nem lig også med elverne. Der lå et tykt lag sne på banen og det gjorde de døde endnu langsommere end normalt. Og i slutningen af første halvleg gjorde snestormen, at de dødes sidste desperate forsøg på at kaste bolden til touchdown mislykkedes, da throweren simpelthen ikke kunne se catcheren for de store snefnug.

Efter pausen var elverne stadig 8 mand på banen, og det var nok til et hurtigt 2-turn touchdown. Dermed måtte de døde skynde sig og det førte til nogle risikable sats og et boldtab. Og så kunne de sidste 4 elvere på banen samle bolden op og i ro og mag score til storsejren på 3-0.

I sidste turn fik de døde dog afløb for deres vrede og slog flere elvere ud. Og holdets læge var gået i omklædningsrummet, da Lathadil brækkede nakken og fremover vil være noget mindre smidig.”