46 coaches online • Server time: 10:52
Bohr, Niels: dansk fysiker; professor ved Københavns Universitet 1916-56; fra 1920 bestyrer af Universitetets Institut for Teoretisk Fysik. Han har på afgørende måde præget den moderne atomfysik.
I 1913 opstillede han to revolutionerende postulater: 1 atomerne kan eksistere i en række tilstande med veldefineret energi; 2 atomerne kan gå over fra én tilstand til en anden (med lavere energi) under udsendelse af stråling, f.eks. lys.
Bohr skabte den teori om grundstofferne og deres forbindelser, som gjorde det muligt at forklare stoffernes fysiske og kemiske egenskaber og at sætte dem ind i "Det periodiske System".
Om denne orden i naturen sagde han til BT november 1922:
"Vi møder i naturen et uhyre indtryk af en storladen, en urokket harmoni af en uendelig og dyb skønhed; men jeg tror at mange naturvidenskabsmænd i erkendelse af, hvor begrænset den menneskelige evne er, føres til en slags mystisk, uopklaret tro på en vis sammenhæng i alt. Det, at man i de simpleste ting, kan gøre så uendelig mange vildfarelser, viser, hvor svært det er at lægge nogen mening ind i bestemt udformede religiøse forestillinger...Men naturen er harmoni, een stor harmoni af stor skønhed. Det er, hvad vi ved."