Den nubiske ged er indført til Danmark gennem zoologiske haver. Det er en kødged af lettere race med et roligt temperament. Pelsen er tæt og kort og findes i mange forskellige farvevarianter. Et af den nubiske geds mest markante kendetegn er de lange hængende ører og romer-næsen.

Den Dansk Nubiske ged er fremavlet som kødrace siden 1993, og idag er der udarbejde avlsprogrammer til både forbedring og forædling af racen.

DANSK NUBISK GED - RACESTANDARD 2004

Udseende og type

Den danske nubiske ged er en middelstor, rummelig kødged af lettere race med afrundet muskelfylde overalt. En elegant og harmonisk ged med et roligt og tillidsfuldt temperament. Den nubiske ged er et dyr med symmetri, en stærk og livskraftig udstråling og god type. For gedens vedkommende skal udstrålingen være stærk feminin, hos bukke stærkt maskulin.

Eksteriør der er typiske for andre racer er uønsket

Størrelse

En, elegant, rummelig og harmonisk ged med afrundet muskelfylde overalt. Knoglebygningen er middel..

God højde med stangmål på mindst 85 cm for bukken og mindst 75 cm på geden. Målet skal være nået senest i 3-års alderen.

Ikke ønskeligt: Alt for små geder, for lavbenede geder, for bastante geder. Manglende kødpræg.

Hoved:

Elegant holdning. Et smukt, harmonisk og kileformet hoved med et roligt udtryk, lige til konveks næseryg, vide næsebor og korrekt modstillede kæber og bid. Op til 4 tands alderen skal biddet være korrekt, ved 6 tænder (ca. 3 år) og ældre dyr må der være et max. 6 mm over-/underbid. Blivende tænder skal have en korrekt placering.

Ørerne er lavt ansatte og hænger langs hovedets sider. Øreroden er rørformet, øreflappen er flad og bred og kan have svaj,. Ørerne skal hos voksne dyr mindst nå mundvigen. Horn findes i flere variationer, farven skal være så mørk som muligt. God hornafstand ved rod . Øjnene skal være brune.

Ikke ønskeligt: For bredt og for kort hoved. For tætsiddende horn, landracehorn. Korte ører, flapører, manglende ørerod, ører der er foldede på langs. Hageskæg hos geden. Hornløshed. Konkav næseryg. Fejlbid

Diskvalificerende fejl: Større over-/underbid og blå øjne.

Hals og forpart

En hals af passende længde og kødfylde Brystbenet skal være bredt med en dyb bringe. Skuldrene afrundede i harmoni med kroppen og velhæftede til rygkammen. Rygkammen skal være så bred og udfyldt som muligt – høje torntappe kan forekomme.

Forben: Velplacerede, stærke og lange i proportion med dybden og længden af kroppen.

Ikke ønskeligt: For tynd hals, for kort hals, for lav ansat hals og svanehals. Manglende brystdybde og bredde, kalveknæ, hjulben, løse skuldre, vingede/stramme albuer, svage koder, klove der drejer ind- eller udad, snæver benstilling, spredte klove.

Diskvalificerende fejl: Deforme klove, helt lyse klove.

Krop

Kroppen er lang dyb og med moderat bredde. Ribbenene er kødfulde, har et godt udspring og danner en hvælvet ribbensbue. Lænden skal være kødfuld. Ryggen skal være lang, bred og kødfyldt . Overlinien lige.

Ikke ønskeligt: En for cylindrisk krop. Svajryg, karperyg/-lænd, for kort eller smal ryg, sammenkneben bag skuldrene, for flad ribbensbue.

Bagfjerding

Et langt bredt afrundet kryds, med en max hældning på 30 grader. Taghældning så lille som muligt – højst 20 grader. Lange køller med god kødfylde både på yder- og inderlår.

Bagben: Stærke, høje, velformede, velvinklede og velplacerede, med smidige, stærke koder og velformede klove, som skal være så mørke som muligt. Benene bør have en lige parallel linie fra hofter til koder – set bagfra.

Ikke ønskeligt: Kryds med hældning over 30 grader, for kort eller smalt kryds. Manglende kødfylde på kryds og lår.

Hjulben, ud- eller indaddrejede haser, svage koder, klove der drejer ind- eller udad, for krogede eller retvinklede ben, snæver benstilling. Spredte klove.

Diskvalificerende fejl: Kryds med taghældning over 20 grader. Deforme klove, helt lyse klove.

Kønsorganer og yver

Ged :

Velformet, godt ophæftet kugleyver med 2 patter. Yveret skal kunne trække sig tilbage efter laktationen. Rigelig mælk til 2 kid .

Buk :

To temmelig store velformede, sunde og ensartede testikler i en pung, der ikke må have mere end 5 cm split. Skal være godt ophæftet. 2 patter.

Ikke ønskeligt :

Hos ged: Pattefejl. Løst ophæftet yver. Landraceyver. Skader i yvervæv.

Hos buk. For små testikler, splitpung over 5 cm. For løs ophæftning af pung. Flere end 2 patter.

Diskvalificerende fejl:

Hos Ged: Klumppatter

Hos Buk: Mere end 2 patter og manglende testikler.

Skind og hårlag

Pelsen er blød, kort og glat. Om vinteren dannes underuld. Bukke kan have grovere pels og må have manke og skæg.

Der foretrækkes fuld pigmenteret skind

Ikke ønskeligt: Ruhåret pels, lange hår i pelsen på kroppen, skæg hos geder. Mindre end 75% pigmentering.

Diskvalificerede fejl: Totalt manglende pigmentering

Farver

Alle farver og aftegninger er tilladt. (undtagen helt hvid)

Specielt for dansk nubisk: Aftegningen er sort maske, sort ål ned ad nakken, der breder sig som et dækken om hals og skulder, sort ål ned ad ryggen.

Den skimlede og specielt brogede pels er også særlig for nubiske geder

Diskvalificerende fejl: Helt hvide dyr og Boeraftegning

Boergeden er i 1993 importeret til Danmark via New Zealand fra Sydafrika. Den regnes for en af verdens bedste kødproducenter blandt de små drøvtyggere. Racen er robust og meget omgængelig. Boergeden er en stor kødfuld ged med lange, hængende ører og romernæse.

Pelsen er hvid med brunt hoved og hals, ensfarvede røde, brune og sorte dyr ses også. Der er senest importeret forædlede dyr i 2003 til blodfornyelse.

Traditionel Boer – Racestandard 2004

Udseende og type:

Boergeden er en mellemstor, tung kødged. Den har et ædelt hoved, runde bagudbøjede horn, en løs, smidig og foldet hud (specielt hos bukke) og de forskellige kropsdele er godt kødsatte og i perfekt balance. Geden skal være feminin, let tilspidset foran (set fra siden). Bukken, derimod, fremtræder tungere i hoved, hals og forpart. Den Traditionelle Boerged er et dyr med symmetri, en stærk og livskraftig udstråling. For gedens vedkommende skal udstrålingen være stærkt feminin, hos bukke stærkt maskulin.

Hoved:

Et stærkt hoved og store, blide, brune øjne, med et roligt udtryk. En stærk og let buet (konveks) næseryg, vide næsebor, stærk velformet mund med korrekt bid. Op til 4 tands alderen skal biddet være korrekt, ved 6 tænder (ca. 3 år) og ældre dyr må der være et 6 mm over/underbid. Blivende tænder skal have korrekt placering. Panden skal være fremspringende og forbinde næseryggens kurve med hornenes. Hornene skal være stærke, af moderat længde og med moderat afstand, de skal bue gradvis bagud. Så runde og stærke som muligt, farven skal være mørk. Ørerne skal være brede, bløde og af medium længde, nedad hængende.

Diskvalificerende Fejl: Konkav pande/næseryg. For lige, for flade eller for tætsiddende horn, tilspidset kæbe, ører der er foldet på langs, stift udstående ører, for korte ører, underbid, overbid, blå øjne.

Hals og forpart:

En hals af moderat længde i proportion med længden af kroppen, det er vigtigt, at halsen er godt kødsat og godt ansat på forparten. Brystbenet skal være bredt, med en dyb og bred bringe. Skuldrene skal være kødfulde og i harmoni med kroppen og velhæftede til rygkammen. Rygkammen skal være så bred og udfyldt som muligt, ikke skarp. Forbenene skal være af medium længde og i harmoni med dybden af kroppen. Benene skal være stærke og velplacerede, med stærke koder og velformede klove, der er så mørke som muligt.

Uønsket: Lyse klove.

Diskvalificerende Fejl: For lang, tynd hals. For kort hals. For løse skuldre. Deforme klove.

Krop:

Idealet er en lang, dyb, bred krop. Ribbenene skal have et godt udspring og være kødfulde. Lænden skal være kødfuld.

Geden skal have en bred, næsten lige ryg og må ikke være klemt bag skuldrene.



Diskvalificerende Fejl: Svajryg, kroppen for cylindrisk og for sammenknebet bag skuldrene. For flad ribbensbue.

Bagfjerding:

Boergeden skal have et bredt, langt kryds, der ikke skråner for meget. Fuldt kødsatte køller, der ikke er for flade. Halen skal være lige ved udspring, hvorefter den kan svinge op til en af siderne.



Diskvalificerende Fejl: Et kryds, der hælder for meget eller er for kort. For lang skank eller flade køller.

Ben:

Benene skal være stærke, i god form og velplacerede. Stærke ben indikerer holdbarhed og en stærk konstitution, som er absolutte og væsentlige karakteristika for boergeden.



Diskvalificerende Fejl: Kalveknæ, hjulben, for tynde eller for kødfulde ben, indad-/udaddrejede haser, svage koder og klove der drejer ind- eller udad.

Skind og hårlag:

Et løst smidigt skind med tilstrækkelige bryst- og halsfolder, disse er især vigtige hos bukken. Pigmentering på hårløse områder er ønskeligt, 100% er idealet.

Kort, skinnende pels med fin glans er ønskeligt. Underuld er tilladt i vintermånederne.



Uønsket: Pelsen for lang, for grov og for lodden.

Yver og kønsorganer:

Ged: Velformet, godt ophæftet yver med højst 2 fungerende patter på hver side (4 i alt).

Buk: To temmelig store, velformede, sunde og ensartede testikler i en pung. Pungen må ikke have mere end 5 cm. split. og skal være mindst 25 cm. i omkreds. 2 - 4 patter.

Tilladte fejl, men ikke ønskeligt:

a) Hvis der ikke er tegn på at patten er delt, men der er to mælkekanaler.

b) Dobbeltpatter skal have mindst 50% split.



Diskvalificerende Fejl: Bundter af patter (gælder både geder og bukke). For små testikler og splitpung over 5 cm.

Størrelse:

Idealet er en middelstor, tung ged med maksimal kødfylde. Der skal være harmoni mellem benlængde og dybden af kroppen i alle aldre.



Diskvalificerende Fejl: For høje og for små geder.

Farve:

For den Traditionelle Boerged: Idealet er en hvid ged med rødt hoved og en hvid blis, samt fuldt pigmenteret skind, men broget pels er tilladt hvor farve er skarpt afgrænset ved overgang. (Eksempelvis: Rød-, chokolade-, sortbroget)

Tilladt for produktionsdyr: Fortyndede farver.

Ikke ønskeligt: Alt for udtyndede farvenuancer.



Diskvalificerende Fejl: Pels og aftegning der er typisk for andre racer. Spraglet pels.







FORÆDLET BOER – RACESTAND 2005

Udseende og type:
Boergeden er en mellemstor, tung kødged. Den har et ædelt hoved, runde bagudbøjede horn, en løs, smidig og foldet hud (specielt hos bukke) og de forskellige kropsdele er godt kødsatte og i perfekt balance. Geden skal være feminin, kileformet (set fra siden) med tyngde mod bagkroppen. Bukken, derimod, fremtræder tungere i hoved, hals og forpart. Den forædledede Boerged er et dyr med symmetri, en stærk og livskraftig udstråling. For gedens vedkommende skal udstrålingen være stærkt feminin, hos bukke stærkt maskulin

Hoved:
Et stærkt hoved og store, blide, brune øjne, med et roligt udtryk. En stærk og let buet (konveks) pande/næseryg, vide næsebor, stærk velformet mund med korrekt bid. Op til 4 tands alderen skal biddet være korrekt, ved 6 tænder (ca. 3 år) og ældre dyr må der være et 6 mm over/underbid. Blivende tænder skal have korrekt placering. Panden skal være fremspringende og forbinde næseryggens kurve med hornenes. Hornene skal være stærke, af moderat længde og med moderat afstand. De skal bue gradvis bagud. Så runde og stærke som muligt, farven skal være mørk. Ørerne skal være brede, bløde og af medium længde og nedad hængende.

Ikke ønskeligt: Konkav pande/næseryg. For lige, for flade eller for tætsiddende horn, tilspidset kæbe, ører der er foldet på langs, stift udstående ører, for korte ører, underbid, overbid, blå øjne.

Hals og forpart:
En hals af moderat længde i proportion med længden af kroppen, det er vigtigt, at halsen er godt kødsat og godt ansat på forparten. Brystbenet skal være bredt, med en dyb og bred bringe. Skuldrene skal være kødfulde og i harmoni med kroppen og velhæftede til rygkammen. Rygkammen skal være så bred og udfyldt som muligt, ikke skarp. Forbenene skal være af medium længde og i harmoni med dybden af kroppen. Benene skal være stærke og velplacerede, med stærke koder og velformede klove, der er så mørke som muligt.

Ikke ønskeligt: For lang hals, for tynd hals og for kort hals. For løse skuldre. Lyse klove.

Krop:
Idealet er en lang, dyb, bred krop. Ribbenene skal have et godt udspring og være kødfulde. Lænden skal være kødfuld.
Geden skal have en bred, næsten lige ryg og må ikke være klemt bag skuldrene.

Ikke ønskeligt: Svajryg, kroppen for cylindrisk og for sammenknebet bag skuldrene. For flad ribbensbue.

Karperyg/-lænd

Bagfjerding:
Boergeden skal have et bredt, langt kryds, der ikke skråner for meget. Fuldt kødsatte køller, der ikke er for flade. Halen skal være lige ved udspring, hvorefter den kan svinge op til en af siderne.

Ikke ønskeligt: Et kryds, der hælder for meget eller er for kort. For lang skank eller flade køller.

Ben:
Benene skal være stærke, i god form og velplacerede. Stærke ben indikerer holdbarhed og en stærk konstitution, som er absolutte og væsentlige karakteristika for boergeden.

Ikke ønskeligt: Kalveknæ, hjulben, for tynde eller for kødfulde ben. Indad-/udaddrejede haser, svage koder og klove der drejer ind- eller udad.

Skind og hårlag:
Et løst smidigt skind med tilstrækkelige bryst- og halsfolder, disse er især vigtige hos bukken. Øjenlåg og hårløse områder skal være pigmenterede. Det hårløse område under halen skal være mindst 75% pigmenteret for avlsdyr, 100% er idealet.
Kort, skinnende hår med fin glans er ønskeligt. Underuld vil blive accepteret i vintermånederne.

Ikke ønskeligt: Hårlaget for langt og groft eller for loddent.

Yver og kønsorganer:
Geder: Velformet, godt ophæftet yver med 2 eller 4 fungerende patter. En i hver side eller 2 i hver side.

Idealet er 2 patter i alt
Tilladte fejl:
a) Hvis der ikke er tegn på at patten er delt, men der er to mælkekanaler.
b) Dobbeltpatter skal have mindst 50% split.

Bukke: To temmelig store, velformede, sunde og ensartede testikler i en pung. Pungen må ikke have mere end 5 cm. split. og skal være mindst 25 cm. i omkreds. 2 eller 4 fungerende patter. En i hver side eller 2 i hver side. Idealet er 2 patter i alt.

Diskvalificerende Fejl:

Hos ged: Bundter af patter og dobbeltpatter.

Hos buk: For små testikler og splitpung over 5 cm Bundter af patter og dobbeltpatter.

Størrelse:
Idealet er en middelstor, tung ged med maksimal kødfylde. Der skal være harmoni mellem benlængde og dybden af kroppen i alle aldre. Kid har en tendens til at virke langbenede.

Ikke ønskeligt: For høje eller for små geder.

Farve:
Idealet er en hvid ged med rødt hoved med en hvid blis, samt fuldt pigmenteret skind. Nuancer mellem lys rød og mørk rød er tilladt. Begge ører skal have mindst 75% rød farve og 75% pigmentering.

Følgende er tilladt for avlsdyr:

Hoved, hals og forpart: Total rød farve er tilladt til og med skulderbladene og ned til brystbenet.
Krop: Kun én plet ikke større end 10 cm i diameter.
Ben: (Defineres her som den del af benet der er under kroppens og brystets underlinie) Flere pletter under 5 cm i diameter er tilladt.
Hale: Halen må være rød. den røde farve må ikke strække sig mere end 2,5 cm ind på kroppen.
Pelsen i øvrigt: Meget få røde hår i 2-tænders alderen.
Pigmentering: Fravælg for lidt pigmenterede dyr.
Ovenstående danske racestandard for Den forædlede Boerged er oversat og redigeret udfra den Sydafrikanske Standard, der i alt væsentligt har været gældende siden 1959.

Standarden er tilpasset det danske klima og revideret med hensyntagen til den danske population af racen, samt forbedring af racens standard og karakteristik



RØD BOER - STANDARD 2005

Udseende og type:
Boergeden er en mellemstor, tung kødged. Den har et ædelt hoved, runde bagudbøjede horn, en løs, smidig og foldet hud (specielt hos bukke) og de forskellige kropsdele er godt kødsatte og i perfekt balance. Geden skal være feminin, kileformet (set fra siden) med tyngde mod bagkroppen. Bukken, derimod, fremtræder tungere i hoved, hals og forpart. Den forædledede Boerged er et dyr med symmetri, en stærk og livskraftig udstråling. For gedens vedkommende skal udstrålingen være stærkt feminin, hos bukke stærkt maskulin

Hoved:
Et stærkt hoved og store, blide, brune øjne, med et roligt udtryk. En stærk og let buet (konveks) pande/næseryg, vide næsebor, stærk velformet mund med korrekt bid. Op til 4 tands alderen skal biddet være korrekt, ved 6 tænder (ca. 3 år) og ældre dyr må der være et 6 mm over/underbid. Blivende tænder skal have korrekt placering. Panden skal være fremspringende og forbinde næseryggens kurve med hornenes. Hornene skal være stærke, af moderat længde og med moderat afstand. De skal bue gradvis bagud. Så runde og stærke som muligt, farven skal være mørk. Ørerne skal være brede, bløde og af medium længde og nedad hængende.

Ikke ønskeligt: Konkav pande/næseryg. For lige, for flade eller for tætsiddende horn, tilspidset kæbe, ører der er foldet på langs, stift udstående ører, for korte ører, underbid, overbid, blå øjne.

Hals og forpart:
En hals af moderat længde i proportion med længden af kroppen, det er vigtigt, at halsen er godt kødsat og godt ansat på forparten. Brystbenet skal være bredt, med en dyb og bred bringe. Skuldrene skal være kødfulde og i harmoni med kroppen og velhæftede til rygkammen. Rygkammen skal være så bred og udfyldt som muligt, ikke skarp. Forbenene skal være af medium længde og i harmoni med dybden af kroppen. Benene skal være stærke og velplacerede, med stærke koder og velformede klove, der er så mørke som muligt.

Ikke ønskeligt: For lang hals, for tynd hals og for kort hals. For løse skuldre. Lyse klove.

Krop:
Idealet er en lang, dyb, bred krop. Ribbenene skal have et godt udspring og være kødfulde. Lænden skal være kødfuld.
Geden skal have en bred, næsten lige ryg og må ikke være klemt bag skuldrene.

Ikke ønskeligt: Svajryg, kroppen for cylindrisk og for sammenknebet bag skuldrene. For flad ribbensbue.

Karperyg/-lænd

Bagfjerding:
Boergeden skal have et bredt, langt kryds, der ikke skråner for meget. Fuldt kødsatte køller, der ikke er for flade. Halen skal være lige ved udspring, hvorefter den kan svinge op til en af siderne.

Ikke ønskeligt: Et kryds, der hælder for meget eller er for kort. For lang skank eller flade køller.

Ben:
Benene skal være stærke, i god form og velplacerede. Stærke ben indikerer holdbarhed og en stærk konstitution, som er absolutte og væsentlige karakteristika for boergeden.

Ikke ønskeligt: Kalveknæ, hjulben, for tynde eller for kødfulde ben. Indad-/udaddrejede haser, svage koder og klove der drejer ind- eller udad.

Skind og hårlag:
Et løst smidigt skind med tilstrækkelige bryst- og halsfolder, disse er især vigtige hos bukken. Øjenlåg og hårløse områder skal være pigmenterede. Det hårløse område under halen skal være mindst 75% pigmenteret for avlsdyr, 100% er idealet.
Kort, skinnende hår med fin glans er ønskeligt. Underuld vil blive accepteret i vintermånederne.

Ikke ønskeligt: Hårlaget for langt og groft eller for loddent.

Yver og kønsorganer:
Geder: Velformet, godt ophæftet yver med 2 eller 4 fungerende patter. En i hver side eller 2 i hver side.

Idealet er 2 patter i alt
Tilladte fejl:
a) Hvis der ikke er tegn på at patten er delt, men der er to mælkekanaler.
b) Dobbeltpatter skal have mindst 50% split.

Bukke: To temmelig store, velformede, sunde og ensartede testikler i en pung. Pungen må ikke have mere end 5 cm. split. og skal være mindst 25 cm. i omkreds. 2 eller 4 fungerende patter. En i hver side eller 2 i hver side. Idealet er 2 patter i alt.

Diskvalificerende Fejl:

Hos ged: Bundter af patter og dobbeltpatter.

Hos buk: For små testikler og splitpung over 5 cm Bundter af patter og dobbeltpatter.

Størrelse:
Idealet er en middelstor, tung ged med maksimal kødfylde. Der skal være harmoni mellem benlængde og dybden af kroppen i alle aldre. Kid har en tendens til at virke langbenede.

Ikke ønskeligt: For høje eller for små geder.

Farve:
Idealet er en fuldfarvet ged med fuldt pigmenteret skind. Farven er rødbrun, brun eller sortbrun. Der er intet hvidt på dyret.

Følgende er tilladt for avlsdyr:

Hoved: Mindre hvid stjerne.
Ben: (Defineres her som den del af benet der er under kroppens og brystets underlinie) Få hvide pletter under 5 cm i diameter er tilladt.
Hale: Halen skal være fuldfarvet. Der accepteres minimal hvid halespids.
Pelsen i øvrigt: Meget få hvide hår i 2-tands alderen.
Dyret betegnes som fuldfarvet, når 95% af dyret er farvet. Der må ikke være hvidt på kroppen.
Farvevariant: Sort.

Ikke ønskeligt: Lyse fortyndede farver hos avlsdyr.

Dværggeden stammer fra Afrika og er ligesom walliser og nubiske geder indført via zoologiske haver og dyreparker. Dværggeden er et lille robust og nøjsomt dyr med et muntert væsen. Den findes i alle farvevarianter, men de mest kendte er den brune og den blå variant.

Anglo Nubian er en forholdsvis ny gederace i Danmark. Racen blev importeret førstegang i 1996 fra England, hvor racen efter et lang (næsten 100 år) og intenst avlsarbejde er anerkendt som fuldblodsrace. Der blev i 2003 importeret yderligere fuldblodsdyr fra England til blodsfornyelse. Anglo Nubian blev udviklet i England ved at krydse engelske geder med bukke af afrikansk og indisk oprindelse. Det er en flot, graciøs og relativt stor malkeged.

Racen producerer normalt mindre mælk end de schweiziske, men mælken har en højtgennemsnitligt indhold af smørfedt (mellem 4 og 5 procent), hvilket gør mælken fortrinlig til osteproduktion. Racen har ligeledes en meget længere brunstperiode.

Den er en yderst populær malkerace i sit hjemland, med mulighed for at producere mælk hele året. I en britisk prøvemalkning fra ca. 1990 noterede man en gennemsnitlig mælkeydelse på 1.040 kg med et gennemsnitligt smørfedt- og proteinindhold på hhv. 5,04 % og 3,55 %. Anglo Nubian er kendt for sit »aristokratiske« udseende, med de meget lange og hængende ører. Særlig karaktristisk for racen er hovedet, hvor profilen imellem øjne og mule bliver stærkt udadbuet. Pelsen er altid kort - sort, rød eller gylden er de mest almindelige farver, men alle farver og spraglet pels er tilladt. Anglo Nubian geden har et følsomt og omgængeligt sind, er årvågen og nysgerrig.

Anglo Nubian

Helhedsindtryk

Idealet er et årvågent, sundt og harmonisk dyr med bredt stillede lemmer og med den gode malkegeds kapacitet og formeringsevne. Bærer hovedet højt og stolt og har en majestætisk holdning.

Hoved

Kort, med afstanden fra kindbenets nederste del til hovedets højeste punkt lig med afstanden fra næseborerne til kæbeleddet. Udtalt konveks næseryg. Hovedet bæres højt. En skæv næseryg accepteres ikke.

En skæv næseryg accepteres ikke.

Øjne

Af middelstørrelse, skråtsiddende og med stor afstand imellem, mandelformede, og giver et overlegent udtryk.

Ører

Lange og hængende, lavt ansat på hovedet, brede og åbne. Længere end næsen, når de måles mod denne.

Mund

Tænderne bør berøre overkæbens hårde plade, men underbid trækker ikke ned, når blot tænderne ikke er synlige.

Hals

Lang og slank, uden halstitter.

Horn

Hvis hornet, bør hornene sidde med god afstand imellem og bør krumme bagover uden at bue udad.

Forpart

Skulderkammen bør være høj, skuldrene slanke og gå jævnt over i kroppen, bred mellem lemmerne, god plads til hjertet. Forben lige, med god bredde imellem, en smule længere end kroppens dybde lige bag forbenene. Koderne korte og må ikke synke sammen.

Krop

Lang. Krydset må gerne være en smule højere end skulderkammen, forudsat at rygsøjlen ikke buer.

Bagpart

Hofterne bør stå højt og være brede. Hældningen fra kryds til hale lang, men uden tagryg. Bagbenene lige, bredt stillet og uden udtalt vinkel i knæled og hase. Koderne korte, stærke og må ikke synke sammen.

Hale

En skæv hale er ikke ideel.



Klove

Størrelse i overensstemmelse med gedens øvrige knoglestruktur, altså ikke for store, de to klovhalvdele ensartede, må ikke svaje indad eller udad.

Hårlag

Kort og fint, uden lange hår.

Yver

Rundet og hæftet til kroppen over et stort område, højt båret, blødt , uden tykt væv. Ophæftningen for bør strække sig langt fremad uden at danne en lomme mellem yveret og kropsvæggen, uden at hænge og uden opdeling af de to yverhalvdele. Mælkeårerne store og fremtrædende. Symmetriske patter, der sidder med god afstand imellem og peger en smule fremad; ikke store og uskønne, og de bør kunne skelnes klart fra yveret. Mælkekanalerne store nok til, at en kraftig stråle mælk kan passere igennem.

Farve

Farver og aftegninger er underordnede, dog er aftegninger der er typiske for andre racer uønsket.

Højde

I gennemsnit:

Handyr: 36" = 91,5 cm
Hundyr: 32" = 81,25 cm
Det er en af de højeste racer.

British Toggenburg er udviklet i Storbritannien på grundlag af geder af racen Toggenburg, importeret fra Schweiz, og krydsninger af høj kvalitet af andre racegeder. British Toggenburg blev oprettet som fuldblodsrace i den britiske stambog i 1925. Efterfølgende er racetype og ydelse blevet yderligere forbedret, og dens popularitet er steget kraftigt siden 2. Verdenskrig.
Racen har et overvejende muntert og forekommende temperament med rigeligt gå-pã-mod, og dog - hver ged sin personlighed. Den har særdeles gode moderinstinkter og sædvanligvis lette læmninger. Farvemæssigt kan den spænde fra sølv/lysebrun til mørk chokoladebrun, men her i landet ses især den meget udbredte og samtidig specielle og karakteristiske nuance af stålgrå/brun. Hornløshed forekommer. British Toggenburg kom til Danmark ved import i 1996, 1997 og 1999. Den er kendt for sit gode, sunde yver og sin gode ydelse. I en britisk prøvemalkning fra ca. 1990 noterede man en gennemsnitlig mælkeydelse på 1.180 kg med et gennemsnitligt smørfedt- og proteinindhold på hhv. 3,68% og 2,71%. British Toggenburg - Dansk udgave

Ged:

Generelt:

Bør være et årvågent, stort, men ikke groft dyr, med præg af kvalitet; bør mindst måle 82 cm og gerne derover i stangmål og veje 70 kg og derover.

Hoved og hals:
Opretstående og højt ansatte ører, lige eller kavkav næseryg. God bredde mellem øjnene. Munden bred. Jævn og glat overgang til halsparti. Med eller uden halstitter.



Krop:
Dyb og kileformet,som kan indeholde en rummelig vom. Lige ryglinie med blot en meget let hældning mod halen, bækkenet bredt på langs og på tværs.



Forben:
Lige, ikke for tætsiddende for at give plads til hjertet.

Bagben:
Bredt stillet, lige og stærke haser, stærke knogler, koder af middel længde, lige uden at være stejle; samlede klove, der ikke falder bagud.



Yver:
Afrundet, solidt ophæftet, og med gradvis overgang til kroppen foran, silkeagtigt, dvs. blødt, uden tykt væv. Patter af middelstørrelse, en smule fremadrettede og må ikke stikke ud til siden.



Hårlag:
Kort og fint foretrækkes, men en smule længere hår langs rygsøjlen, på bagpart og bug tilladt.



Farve:
Musegrå foretrækkes, men nuancer fra chokoladebrun, over lysebrun til sølv accepteres.
Hvide "schweiziske" aftegninger uden antydning af brunt.



Mælkeydelsen
Bør være mindst 1300 kg om året med et fedtindhold på mindst 3,25% og proteinindhold på mindst 2,6%.



Buk: - Generelt:

Bør være større end geden, maskulin af udseende, med præg af kvalitet

Krop:
Med god dybde, lige ryglinie, med halen ansat så højt, at hældningen til halen er meget svag.

Lemmerne:
Lige og bredt stillet (et ben i hvert hjørne). Store klove, lige klovhalvdele, pung af god størrelse, patterne af middelstørrelse og med god afstand imellem.

Farve:
Som for geden, men hårlaget kan være længere.

Højden:
Bør være mindst 94 cm, vægten 100 kg og derover.

Mohairgeden kom til Danmark i 1987. Dengang var det den asiatiske type der blev
indført. Dens mohair lod meget tilbage at ønske med hensyn til finhed, da man i Australien i dårlige tider for mohairavl, blot har sent dyrene tilbage til naturen, hvor mohairpræget rask blev blandet med vildged. Få år efter importerede vi derfor den sydafrikanske mohairged og i 1993 kom mohairgeder af Texas typen til. De tre varianter krydses og angives i hovedbogsbladet (stamtavlen) som % af variants andel. Mohairgeden holdes fortrinsvis for fiberproduktionens skyld, men den er også en god kødproducent. Kødet er mørkere end lammekød. Hammen (mohairen) vokser ca. 2,5 cm pr. måned. Mohairgeden klippes 2 gange årligt når lokkerne er ca 12 cm. TEX og SA producerer betydelig mere mohair end den Asiatiske. Mohairen bruges til textilfremstilling. Mohairgeden har et roligt temperament. Her i landet findes den kun i den hvide farvevariant. Mohairgeden producerer kun mælk til deres kid.